Ammestillinger
top of page
  • Laura Gershøj Bruhn

Ammestillinger

Find din favorit eller udvid repertoiret.


Amning skal være rart både for dig og for dit barn. Der findes forskellige ammestillinger og det kan være en god ide at variere i mellem flere forskellige stillinger, særligt i starten. Barnets hage masserer brystet og kan forebygge brystbetændelse samt tømme flere forskellige områder. Forskellige ammestillinger kan medvirke til at sikrer god mælkeproduktion, da det stimulerer alle de forskellige mælkekirtler.



Den klassiske ammestilling

Den klassiske ammestilling er den de fleste kvinder først forsøger sig med. Denne stillinger er nok også den mest afbillede stilling fra fotos, bøger og film. Barnets hovedet hviler i underarmen og kroppen er placeret tværs over kvindens overkrop. Denne stilling kan være god, når man har fået lidt træning og kan nemt bruges når man er på farten, da den kan udføres de fleste steder uden hjælpemidler. Det kan dog være svært at hjælpe barnet til at helt rigtig fat, og variationen kaldet “krydsstilling” kan være god at bruge i stedet for i begyndelsen.



Krydsstilling

Denne ammestilling ligner til forveksling “den klassiske ammestilling”, men i denne stilling bruges den modsatte arm til at støtte barnet. Med hånden kan barnets baghoved og hals hvile og hjælpes mod brystet. Hvis barnet skal die på højre bryst er det venstre hånd der støtter barnet og hovedet, og den modsatte hånd kan forme brystet, hvis der opstår behov for støtte. Denne stilling er særlig god til det helt nyfødte barn eller præmature barn, da den kan støtte lidt mere, hvis barnet har svært ved at få korrekt fat om brystet.



Laid Back

I denne stilling ligger man halvvejs ned. Det kan gøres i en sofa, lænestol eller i sengen. Den nemmeste måde at benytte denne stilling er at tage placere barnet oppe ved skulderen og herefter lade barnet glide nedover brystet til placering ved brystet er nået. På denne måde opnår i stillingen på den mest naturlige måde frem for at barnet bliver lagt dirkete oven på brystet. Du kan bruge din arm til at støtte barnet og danne en “redde” rundt om barnet ved at placere armen ned langs barnets krop og holde hånden på barnets numse.


Når du slapper af og ligger behageligt øger du udskillelsen af Oxytocin som stimulerer nedløbsrefleksen. Stillingen sætter også gang i de neonatale reflekser og barnet har mulighed for at få brystvorten højt op i ganen. Denne stilling er særlig god til præmature børn og børn med høj gane, da de har nemmere ved at få fat i større del af brystet. Mange kvinder er glade for denne stilling, da man kan ligge afslappet imens.



Liggende på siden

Denne ammestilling kan være afslappende for kroppen og benyttes af mange om natten. Den liggende position kan også være god, hvis kvinden har smerter eller en bristning efter fødslen. Begge parter ligger på siden, mave mod mave, helt tæt på hinanden. Man kan med fordel bruge puder eller dyne som støtte bag ryggen.



Tvillingestilling

Denne stilling giver, som navnet fortæller, mulighed for at amme to børn samtidig også kaldet stereo amning. Stillingen er dog også god selvom man kun har et enkelt barn, der har behov for at spise. Barnet ligger med kroppen inde under kvindens arm og med benene væk og mod fx lænestolens ryglæn. Denne stilling kan benyttes for at stimulere mælkekirtler, modsat dem der stimuleres med den klassiske ammestilling og er god ved begyndende brystbetændelse eller mælkeknuder på ydersiden af brystet mod armhulen.


Siddende Buddha eller Koalastilling

Denne stilling minder om ammestillingen Laid back, men i denne position er overkroppen oprejst frem for liggende. Barnet placeres på skødet eller hoften af moren med kroppen tæt ind mod hinanden, mave mod mave. Denne stilling er god til det nyfødte barn, som har behov for ekstra støtte, men også brugbar for det større barn som kan sidde selv. Denne stilling kan være god til børn med refluks eller tilbageløb af mavesyre samt problemer med tungebånd eller at opretholde vakuum.



Football stilling eller underarms stilling

I denne stilling hviler barnet langs underarmen med kroppen tæt mod morens side og fødderne bagud mod fx stolens ryglæn. Ligesom tvillingestillingen giver denne stilling god støtte og mulighed for at amme to børn samtidigt. Forskellen fra tvillingestillingen er dog at barnet vender på ryggen og kigger op mod mor fremfor at ligge på siden langs mors krop.



Referencer
Sundhedsstyrelsen. (2018). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen
bottom of page