Hvad bleen indeholder i babys første uge
top of page
  • Laura Gershøj Bruhn

Hvad bleen indeholder i babys første uge

Hvordan var det nu lige med de der bleer? Hvor meget skal en nyfødt baby tisse? Og farven på afføring - er der nogen, der har et farvekort?


Vi har lavet en kort gennemgang - med tilhørende farvekort - af den første uge med bleskift, og hvad du kan forvente at se. Men husk at nedenstående er vejledende og der derfor godt kan være nuanceforskel - uden at det behøver være uden for skiven.




Dag 1-2

Barnet skal tisse inden for de første 24 timer. Herefter vil man kunne forvente ca. to tissebleer i døgnet. Afføring er sort, klistet og tæreagtigt. Denne type afføring kaldes i fagsprog mekonium.



Dag 3-4

Barnet tisser lidt hyppigere og gerne minimum 3 gange i døgnet. Afføringen vil begynde at skifte til overgangsafføring som har en mere grønlig farve.



Dag 5-6

Barnet tisser gerne minimum 5 gange i døgnet og afføringen er meget mere gul.



Dag 7

Barnet har nu minimum 6 tunge tissebleer i døgnet og afføringen er grynet, grødet og gul.



Reference:
Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning (2021) Sunde børn - Til forældre med børn i alderen 0-2 år.



bottom of page